Brugte Kabeltromleplader
Om produktet
Obs! plader i str. 150 og større ligger på vores udendørslager og må forventes at være våde ved modtagelse.
Kabeltromleplader er et populært valg til sofaborde, spiseborde eller som kreativ pynt i hjemmet. Træet er nemt at arbejde med og du har derfor mulighed for at sætte dit helt eget præg på færdige produkt. Vi anbefaler at starte med at slibe pladen (det kan vi også gøre for dig), derefter er det faktisk kun fantasien der sætter grænser. Mange vælger at give pladen olie eller bejdse, men du kan også brænde den, give den epoxy eller noget helt tredje.
Da det er brugte kabeltromleplader kan du også være sikker på at få et helt unikt produkt. Hver plade har sin helt egen historie fra livet på diverse byggepladser, det bære træet også præg af og du derfor en rustik plade med masser af patina - og så er det 100% bæredygtigt.
Kabeltromlepladens runde form gør dem også perfekt til sofaborde til chaiselong sofaer eller som spise- eller haveborde. Den runde form gør at alle omkring bordet kommer lidt nærmere hinanden og man kan holde øjenkontakt med den man taler med. Med andre ord, det perfekte samtalebord med masser af skulderplads.
Forskellen på en rå og slebet plade
Inden du køber, skal du vælge om du vil have en helt rå, eller slebet plade. En rå plade kommer direkte fra byggepladsen uden nogen efterbehandling og giver dig fuld kontrol over hele processen.
Det er dog en stor opgave at slibe en kabeltromleplade fordi træet er så rustikt og der er mange revner, hak og splinter. Vi har det rette værktøj til opgaven, så derfor sliber vi gerne din plade for dig. Slibning gør pladen klar til dens endelige behandling med lak, olie eller lign. Vi anbefaler ikke at nøjes med en slibning som behandling. Og husk, selv en slebet kabeltromleplade er stadig et rustikt produkt hvor små hak og andre uregelmæssigheder ikke kan undgås - det er en del af charmen.
Bemærk at mange af vores kabeltromleplader opbevares udendørs, og det må derfor forventes at tromlerne, der bestilles som råmateriale uden slibning ikke er tørre, særligt i vinterhalvåret.
OBS – De rå materialer vi sælger igennem vores webshop er genbrugte kabeltromler, traller og pallerammer, som ikke er slebet eller behandlet. De vil derfor fremstå rå, og eventuelle nuanceforskelle må forventes. Det er derfor vigtigt, at du udspecificerer eventuelle præferencer i kommentarfeltet, når du placerer din ordre. Så vil vores dygtige håndværkere forsøge af efterkomme dine ønsker efter bedste evne. Der kan være forskel på, hvor mange huller, riller, hak og revner, der er i kabeltromlepladerne.
Størrelsesguide til borde
Er du i tvivl om hvilken størrelse plade, du skal vælge? Herunder finder du vores guide til, hvor mange personer der højst kan sidde rundt om et af vores borde.
Ø95-100 – Op til 4 personer
Ø120-125 – Op til 6 personer
Ø140 – Op til 7 personer
Ø160-165 – Op til 8 personer
Ø180-195 – Op til 9-10 personer
Kabeltromle borde: Vores borde leveres med bordpladen og stellet/benene separat. Hvis stellet består af flere dele, opmærker vi, hvor de kan monteres. Er der tale om en centerfod (f.eks. vores cafébord eller Liva stel) skal stellet blot monteres centralt på pladen. Der medfølger skurer til monteringen, så det eneste du selv skal have er en skruemaskine eller skruetrækker med et T20 og PH2 bits, samt en svensknøgle.
Forskellige plader: Udseendet af et bord vil i mange tilfælde afhænge af pladen i lige så høj grad som behandlingen. Derfor forsøger vi at vise et udvalg af forskellige plader og behandlinger på hjemmesiden, men tager forbehold for, at billederne er vejledende, og det endelige produkt kan variere fra de viste.
En kabeltromleplade har mange huller. Antallet varierer efter producent og størrelse. Som minimum har en kabeltromleplade ét stort hul i midten (typisk 5-9 cm i diameter), 4-8 huller rundt om som har været brugt til at holde selve kabeltromlen sammen samt et aflangt ”Kabeludtræk” der bruges til at vikle kablerne ud på byggepladserne. Da pladerne kommer fra byggeindustrien må det også forventes at de fremstår rustikke og med mindre knaster og ujævnheder.
Hvad er en Kabeltromle: Kabeltromler er lavet at fyrretræ og bruges, som navnet indikerer, til opbevaring af kabler, ledninger og PVC-rør under transport ud til diverse byggepladser hvor kablerne installeres. Med tiden skal kabeltromlerne dog udskiftes da de skal overholde en række sikkerhedsgodkendelser. Det giver et spild som vi hos Kabeltromlen forsøger at minimere. Derfor opkøber vi gamle kabeltromler og giver dem et nyt liv ved at ombygge dem til spiseborde, sofaborde, hylder og andet.
Leveringstid: Varierer meget ud fra produktet, men typisk under 1 uge - Flere af vores møbler produceres efter ordre, og der kan derfor være produktionstid på din ordre op til 2 uger.
Hos Kabeltromlen tilbyder vi fire forskellige typer levering/afhentning. Du kan læse mere om de fire muligheder her under.
- Pakke til udleveringssted med BRING.
- Hjemmelevering til hoveddør i gadeplan med fragtselskabet BFT.
- Hjemmelevering til kantsten med fragtselskaberne BFT eller JUMBO.
- Afhentning ved vores showroom/lager nær Aarhus - GRATIS
1. Pakke til udleveringssted - Typisk 2-3 dages levering
Denne leveringmulighed gælder kun for mindre pakker som kan indleveres til en pakkeshop.
Når vi er færdige med at pakke din ordre, modtager du en e-mail fra os om, at vi har færdiggjort din ordre, og at den er på vej til dig. Inden for få dage modtager du besked fra BRING via sms eller e-mail om, at du nu kan afhente din pakke.
2. Levering til hoveddør/kantsten - Typisk 1 uges levering
Denne leveringmulighed kan du altid vælge uanset produkttypen. Varer som vejer under 50 kg., har vi mulighed for at levere helt til din hoveddør, men er den bestilte vare for tung, leveres den på en palle og fragtes ikke længere end til din kantsten.
Når vi er færdige med at producere dit møbel, modtager du en e-mail fra os om, at vi har færdiggjort din ordre, og at den er på vej til dig. Dagen før leveringen får du besked fra vores fragtselskab, hvor de oplyser dig om leveringsdato og et forventet tidsinterval, hvor de vil levere varen. Hvis varen leveres med BFT, får du tildelt et fire timers tidsinterval aftenen før leveringsdagen samt en sms. 30 min før leveringen.
OBS: Vi leverer til hele Danmark, med undtagelse af Ikke-Brofaste Øer.
Er du ikke hjemme? Hvis du ikke har mulighed for at være hjemme i det oplyste tidsrum, så bare rolig. Vores fragtfirma er instrueret i at placere ordren på en hensigtsmæssig placering, hvis du ikke er hjemme. Skulle der mod forventning forekomme skader eller tyveri før du har mulighed for at inspicere varen, kan du blot kontakte vores kundeservice via Info@kabeltromlen.dk. Vi påtager os det fulde ansvar for at dit møbel, når frem til dig i god behold. Skulle det ikke være muligt at placere varen et forsvarligt sted (efter chaufførens vurdering), tages varen med retur og vi koordinere sammen med dig en dato for levering. Hvis du bor i etageejendom og ikke har mulighed for at være hjemme på den pågældende dag, bedes du skrive til vores mail (info@kabeltromlen.dk), så vi kan aftale en anden dag.
3. Afhentning i vores showroom
Hvis du selv afhenter din ordre i vores showroom, kan du hente den i dagene efter du har modtaget en e-mail fra os, inden for vores åbningstider. Her vil du ikke modtage en sms. Afhentning sker på:
Beringvej 10, 8361 Hasselager
Returnering
Skal din varer returneres, falder dette under enten din fortrydelsesret eller din reklamationsret, begge dele kan du læse om her. Ved returnering af varer hjælper vi med både booking og afhentning af varen så det er så nemt for dig som muligt.